Bikepacking som vi kender det i dag med dæk i overstørrelser, skivebremser, Apidura-tasker med videre er et forholdsvis nyt fænomen. Men i princippet er der intet nyt i at spænde tasker på sin cykel og køre ud på eventyr. Det er det engelske turcyklingskollektiv “Rough Stuff Fellowship” et levende eksempel på.

For klubben blev stiftet i 1954 af 40 medlemmer. Klubben voksede hurtigt, og i dag er klubben verdens ældste offroad-cykelklub med mere end 60 år på bagen.

Nu er Rough-Stuff Fellowship begyndt at scanne og dele deres fotografier fra deres ture gennem tiderne på Instagram.

Billedfeeden er spækket med flotte fotografier fra ture over hele verden. En sand guldgrube af fotografier af cykelglade bikepackere i en svunden tid.

Noget af det mest bemærkelsesværdige er det simple udstyr, de brugte til at forcere virkelig kuperet terræn. Et tiltrængt vidnesbyrd om, hvor langt man kan nå med meget lidt grej, i disse gearfikserede dage. Samtidig kan man prise sig lykkelig over, at cykelhjul er blevet stærkere siden!

Tjek også bikepacker.dk på Instagram, når du alligevel er på de kanter. 🙂